Liberal alliance (I)

Nuværende partileder: Anders Samuelsen
Politisk Ordfører: Simon Emil Ammitzbøll
Grundlagt: 7. maj 2007
Webadresse: www.liberalalliance.dk
Historie og grundlag
I 2007 blev Liberal Alliance oprette med navnet Ny Alliance, det blev ændret til Liberal Alliance i 2008. Liberal Alliance blev oprettet af politiker fra Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti. I 2009 bliver Anders Samuelsen politisk formand, da daværende politisk formand, Naser Khader forlader Liberal Alliane.
Liberal Alliance er et liberalt parti.
De fører en liberal økonomipolitik – de ønsker, at sænke topskatten og vil fjerne registreringsafgiften.
De fører en liberal socialpolitik – de ønsker friheden til at bestemme over sig selv.
– Læs mere om Liberal Alliances historie og grundlag på www.liberalalliance.dk
Principprogram
Vi tror på personlig frihed. Liberal Alliance tager udgangspunkt i, at mennesker trives bedst i frihed. Livet er vort eget,
og vi skal have lov til at bruge det, som vi vil. Friheden er ikke til salg.
Vi tror på frisind. Når vi må gøre, hvad vi vil, får vi mulighed for at udfolde os på mange forskellige måder. Leve i familier, leve i kollektiver eller leve alene. Enhver må søge lykken på sin egen måde. Vi accepterer andres valg, så længe de ikke skader os.
Vi ønsker mindre stat og mere privat. En begrænset statsmagt, lav skat, en robust grundlov, uafhængige domstole og klare individuelle rettigheder er en forudsætning for et frit samfund. Vi tror på medborgerskab, hvor respekten for menneskenes ligeværd og de demokratiske spilleregler er grundlaget for samfundets organisering.
Vi tror på frihed under ansvar. Personligt ansvar er en naturlig følge af den personlige frihed. Man er ansvarlig for sine succeser såvel som sine fiaskoer. Ligesom man får mulighed for at høste frugterne af sin egen indsats og succes, må man acceptere at nedsætte sin levestandard, hvis man enten sløser med sine muligheder eller blot er uheldig.
Det fri samfund skaber stor velstand og derfor vil samfundet også være i stand til at tage vare på de borgere, der ikke kan klare sig selv.
Vi tror på frihed til at disponere over sine egne ressourcer. Ejendomsret og kontraktfrihed er grundlaget for menneskelig virksomhed. Ved at styrke den private ejendomsret skaber vi økonomisk fremdrift og dynamik i samfundet.
- Læs mere om Liberale Alliances principprogram, og hvad de kæmper for på https://www.liberalalliance.dk/visioner-vaerdier/
Mærkesager
-
Væk med topskatten
-
Væk med registreringsafgiften
-
Færre forbud og regler i Danmark
-
Stort Ja til internationalt fællesskab
- Læs om mere om Liberal Alliances mærkesager på https://www.liberalalliance.dk/vores-politik/