Danmark fik sin første grundlov i 1849, dermed fik Danmark også sit første demokratiske parlament, som bestod af rigsdagen og landstinget. I 1849 tænkte man, at befolkningen ikke ville stemme på enkelte partier, men i stedet på personer. Personerne skulle vælges gennem deres synspunkter og personlige ideologier. Det var ikke alle, der kunne stille op til Rigsdagen, kvinder var f.eks. udelukket. Det samme gjaldt ca. en fjerdedel af mændene over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af fattighjælp. Efter noget tid begyndte medlemmer af folketinget, med de samme holdninger og synspunkter, at danne klubber, hvor de mødtes og diskuterede. I starten var klubberne ikke organiseret, men efterhånden blev de mere og mere organiseret. Klubberne udgjorde grundlaget for partierne, der blev dannet omkring 1870. Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre opstod begge som sådanne klubber i Rigsdagen. Herefter kom der flere partier.